Dansk Matematisk Forening

Kontingentopkrævning 2005

Kontingent for 2005 opkræves for medlemmer bosiddende i Danmark (eller bosiddende i udlandet med PBS-aftale) pr. 18. september 2005. Samtidig opkræves eventuelt kontingent for individuelt medlemsskab af EMS.

Eventuelle henvendelser om fejlagtige opkrævninger kan rettes til kassereren på eilers@math.ku.dk. Vi anmoder særligt om at blive orienteret hvis betingelserne for reduceret kontingent (for studerende og pensionister, eller reciprocitetsmedlemmer bosiddende i udlandet) er bortfaldet eller kommet til siden sidste opkrævning. I dette tilfælde bør automatiske betalinger afvises; i stedet fremsender vi et girokort på det korrekte beløb.

Man vil måske bemærke at det kun er 10 måneder siden kontingentet sidst blev opkrævet. Dette skyldes et ønske om at afstemme opkrævningen bedre med EMS og er IKKE et udtryk for at betalingsfrekvensen øges. Planen er at fremskyde opkrævningen endnu 2 måneder i 2006, og herefter fortsætte med opkrævninger i juli.

Med venlig hilsen
Søren Eilers, kasserer, DMF

Dansk Matematisk Forening

Opdateret sidst: torsdag den 1. september, 2005
<webmaster@mathematics.dk>